5 spørgsmål til Kristina, mor til Ellen på næsten 2 år.
Var den første gang, som du havde forestillet dig?
- Nej, det vil jeg ikke sige. Jeg havde flere smerter efter fødslen, end jeg havde regnet med. Nogle af kroppens funktioner var ikke helt med mig. Bare det at rejse sig fra sofaen var ret hårdt den allerførste gang. Det overraskede mig, for jeg troede ikke, at min krop ville være OK efter en vaginal fødsel.
Så var der så mange følelser, jeg lyttede til Ellen hele tiden og havde svært ved at slappe af.
.
Hvornår følte du dig stærk igen efter fødslen?
- Jeg vil sige, at det gik ret hurtigt, og først efter en uge blev jeg lidt stærkere. Men de første par uger var ret fysisk hårde.
Det er trods alt et par kilo, der er kommet ud af et ret lille sted.
Hvad har overrasket dig mest ved at blive mor?
- Wow, faktisk en hel del. Hovedsageligt den taknemmelighed, der kom over mig, over at alt gik godt, og at vores baby er her nu. Det er ubeskriveligt. Nu er Ellen næsten 2 år gammel, og jeg nyder at se hendes personlighed vokse mere og mere.
Jeg var ikke den store fan af de første par måneder som mor, men jeg synes, det er blevet sjovere at være mor med tiden.
Oplevede du babyblues efter fødslen?
- Jeg begyndte helt sikkert at græde over meget mærkelige ting i begyndelsen.
Er der noget, du ville have gjort anderledes i den første tid?
- Jeg ville have slappet lidt mere af. Nu ved jeg, at alt er faser, det går over. Jeg troede, at dagene med alenetid var forbi, og at et brusebad på mere end 5 minutter svarede til en hel dag i SPA. Så havde jeg ikke prøvet at være så stærk og positiv hele tiden, men faktisk turde være mere sårbar.
For mig var den første tid hård, og det skal den være, det går over.
.
5 spørgsmål til Felicia, mor til Lewi 4 år og Aaron 8 måneder.
Var den første gang, som du havde forestillet dig?
- NEJ! At få et barn er ikke en gåtur i parken og at hoppe rundt på bløde skyer hele dagen. Det er en belastning, som du ikke kan forstå, før du har været igennem den første periode. Det er en belastning for dig selv, dit forhold til din partner og dine nærmeste. Alt bliver vendt på hovedet. Du er aldrig alene længere, dine tanker er altid hos en anden, dit liv drejer sig pludselig om en anden end dig selv, MEN det er det hele værd. Selv om det kan føles hårdt og lortet nogle dage, så er det det værd.
Når din baby giver dig sit første smil, er alting glemt.
Jeg ved det.
Hvornår følte du dig stærk igen efter fødslen?
- Jeg har aldrig lyst til at svare, men det er vel både sandt og falsk. Begge mine fødsler er endt med kejsersnit (jeg ville føde vaginalt), og det kommer jeg nok aldrig til at komme mig over psykisk. Mit 12 cm lange ar vil altid minde mig om den kamp. Fysisk vil jeg gerne fejre kvindekroppen! Det, vores krop går igennem under graviditet og fødsel, er en ubeskrivelig belastning. Med enten en vaginal fødsel eller et kejsersnit bringer vi en baby til verden, og det er det smukkeste af alt. Så mit 12 cm lange ar minder mig ikke kun om den frygtelige smerte, jeg oplevede, det minder mig også om mine to fantastiske drenge, som jeg bar og bragte til verden.
Så jeg føler mig stærkere og stærkere for hver dag, både mentalt og fysisk.
Hvad har overrasket dig mest ved at blive mor?
- Hmm... Det, der har overrasket mig mest, er faktisk, hvor meget kraft og energi man faktisk har. Jeg tror, at "superhelt"-titlen kommer direkte fra det faktum, at man får et plus på pinden. Du kan gøre det, du kæmper, du græder og sveder tusind gange, og så gør du det hver dag.
Uanset hvor tæt du er på at give op, bliver du ved - og du gør det bare, som en maskine. Som en superhelt. Det er nok det, der har overrasket mig mest, bortset fra hvor meget man faktisk kan elske nogen, selvfølgelig. Nogle gange tror man, at ens hjerte vil flyde over og springe ud af kroppen, når man ser, hvor meget man faktisk elsker sine børn. Måske vidste man, at man ville elske sine børn, men det kan slet ikke beskrives, hvordan det gør ondt af kærlighed bare at høre dem grine.
Kliché måske - men også sandt!
Oplevede du babyblues efter fødslen?
- Jeg kan nok svare både ja og nej til det spørgsmål. Jeg har måske ikke grædt hver dag eller følt, at mine følelser flød over, men jeg var skrøbelig. Med mit første barn var jeg så, så, så, så usikker. Både som person og som mor.
Jeg vil sige, at mine "baby blues"-følelser var mere hjemsøgende indeni end at komme ud i form af tårer.
Er der noget, du ville have gjort anderledes i den første tid?
- Gud ja, men sådan er det vel altid. Jeg gjorde også mange ting anderledes med begge mine børn. Man lærer, hvad der virkede dengang, og hvad der ikke gjorde. Samtidig bliver man mere erfaren og selvsikker i sin rolle som mor. I mit tilfælde, hvor jeg var så usikker med mit første barn, kan jeg mærke en STOR forskel nu. Jeg er mere sikker i min rolle og ved, hvordan jeg gerne vil være som mor. Men på den anden side er man aldrig fejlfri, og man lærer stadig hver dag. Så jeg ville ønske, at jeg havde taget det hele lidt mere roligt med mit første barn og stolet mere på mig selv og min mavefornemmelse. Samtidig ville jeg ønske, at jeg havde turdet vise mere af den sårbarhed, jeg faktisk havde, for jeg tror, at folk omkring mig ville have forstået mig bedre dengang